Accept af cookies fra Finanstilsynet.dk

Finanstilsynet.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra Finanstilsynet.dk igen.

Accepter cookies Læs mere om cookies på Finanstilsynet.dk

Spørgsmål og svar om investeringsforeninger - andre emner

Findes der en mærkningsordning for risikoen ved at investere via investeringsforeninger?
Pengeinstitutter og andre finansielle virksomheder med tilladelse som værdipapirhandler skal give deres kunder klar besked om risikoen for tab ved forskellige typer investeringsprodukter og finansielle instrumenter. Det sker i form af en risikomærkning af investeringsproduktet - den såkaldte trafiklysordning.

Læs mere om risikomærkningen af investeringsprodukter her  

 

Hvor finder jeg en oversigt over investeringsforeningernes priser?
I foreningernes årsrapporter og prospekter findes der informationer om omkostningerne. Hvis man vil sammenligne omkostningerne i de enkelte foreninger, kan man søge information hos InvesteringsForeningsRådet på www.ifr.dk

 

Hvor kan jeg klage, hvis jeg er utilfreds med investeringsforeningen?
Du kan som privat medlem klage over din investeringsforening. Det skal ske ved Ankenævnet for Investeringsforeninger.

Inden du kontakter ankenævnet, skal du have kontaktet din investeringsforening i et forsøg på at opnå en tilfredsstillende ordning. Se på den investeringsforeningens hjemmeside, hvem der er klageansvarlig i den pågældende virksomhed.

Ankenævnets behandling af sagen er betinget af, at sagen vedrører et spørgsmål af økonomisk betydning, og at du betaler et klagegebyr på 100 kr.

Læs mere om ankenævnet på Ankenævnet for Investeringsforeningers hjemmeside

Mener du, at investeringsforeningen har overtrådt reglerne om god skik, kan du indsende dine oplysninger til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø eller maile dem til Finanstilsynet@ftnet.dk.

Finanstilsynet kan som udgangspunkt ikke behandle individuelle kundeklager over finansielle virksomheder og kan ikke træffe afgørelse i en konkret tvist mellem en kunde og en finansiel virksomhed.

Er du i tvivl om, hvor du skal klage henne, så benyt Finanstilsynets klagerådgiver, som du også finder her på hjemmesiden.

 

Er investeringsforeninger under tilsyn?
Ja, investeringsforeninger skal godkendes af Finanstilsynet for at kunne udøve investeringsforeningsvirksomhed.

 

Hvilke regler gælder for beskatning af værdipapirer?
Afkastet af investeringsbeviser beskattes efter næsten de samme principper, som hvis man investerer direkte i obligationer eller aktier. Skattereglerne er ikke enkle, og derfor udsender de fleste investeringsforeninger brochurer, som fortæller om skattereglerne og selvangivelsen.

Desuden kan man finde mere information hos Skat

Oprettet d.  17.09.2010  og sidst redigeret d.  13.12.2011