Accept af cookies fra Finanstilsynet.dk

Finanstilsynet.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra Finanstilsynet.dk igen.

Accepter cookies Læs mere om cookies på Finanstilsynet.dk

Registre

I databasen Virksomheder under tilsyn er der oprettet et delområde til betalingstjenester.

Betalingstjenesteområdet indeholder oplysninger om de virksomheder, der har fået tilladelse til betalingstjenester indenfor én af de fem typer:

  • Begrænsede netværk 
  • Betalingsinstitutter
  • E-penge-institutter
  • Udstedere af elektroniske penge med begrænset tilladelse
  • Betalingsinstitutter (fra udlandet)
  • E-penge-institutter (fra udlandet)

Begrænsede netværk

Begrænsede netværk er betegnelsen for virksomheder, der udbyder betalingstjenester baseret på betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse eller hvor betalingstjenesten for de foregående 12 måneder i gennemsnit ikke overstiger 3 mio. euro pr. måned.

Betalingsinstitutter

Betalingsinstitutter er virksomheder, der udbyder og gennemfører betalingstjenester. Som eksempler på betalingstjenester kan nævnes pengeoverførselsvirksomhed, tjenester der muliggør kontanthævninger eller gennemførelse af betalinger over en betalingskonto.

Betalingsinstitutter (fra udlandet)

Betalingsinstitutter fra udlandet er udenlandske betalingsinstitutter, der har hjemsted i et EU-eller EØS-land, og som har tilladelse til at drive virksomhed svarende til betalinginstitutter.

Udstedere af elektroniske penge med begrænset tilladelse

Udstedere af elektroniske penge er virksomheder, der udsteder betalingsmidler i form af elektroniske penge. Elektroniske penge er en pengeværdi, som repræsenterer et krav på udstederen, og som er lagret på et elektronisk medium.

E-penge-institutter

Udstedere af elektroniske penge er virksomheder, der udsteder betalingsmidler i form af elektroniske penge. Elektroniske penge er en pengeværdi, som repræsenterer et krav på udstederen, og som er lagret på et elektronisk medium.

E-penge-institutter (fra udlandet)

E-penge-institutter fra udlandet er udenlandske e-pengeinstitutter, der har hjemsted i et EU- eller EØS-land, og som har tilladelse til at drive virksomhed svarende til e-pengeinstitutvirksomhed.

 

Oprettet d.  05.11.2009  og sidst redigeret d.  24.10.2011