Accept af cookies fra Finanstilsynet.dk

Finanstilsynet.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra Finanstilsynet.dk igen.

Accepter cookies Læs mere om cookies på Finanstilsynet.dk

Penge- og Pensionspanelet

Se panelets hjemmeside: www.pengeogpensionspanelet.dk

Med lov nr. 576 af 6. juni 2007 indførtes regler om et nyt Penge- og Pensionspanel. Loven fastlægger Penge- og Pensionspanelets sammensætning og opgaver.

Panelet har til formål på en objektiv måde at fremme forbrugernes interesse for og viden om finansielle produkter og ydelser. 

Panelet skal:

  • udarbejde objektiv forbrugerinformation om finansielle produkter og ydelser,
  • foretage og offentliggøre test af finansielle produkter og ydelser, herunder test foretaget ved brug af anonym informationsindsamling, og
  • iværksætte og offentliggøre undersøgelser om forbrugerforhold på det finansielle område.

Panelet hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort, og sekretariatsbetjeningen varetages af Finanstilsynet.


Panelets sammensætning

Penge- og Pensionspanelet består af en formand med særlig kendskab til forbrugeradfærd og 8 medlemmer.

  • Professor Carsten Tanggaard
    (Udpeget af Erhvervs- og vækstministeren)
  • Susanne Dolberg, Underdirektør (Finansrådet)
    (Indstillet af Børsmæglerforeningen og Finansrådet)
  • Peter Wendt, cand.polit.
    (Indstillet af Dansk Aktionærforening)
  • Vagn Jelsøe, Vicedirektør
    (Indstillet af Forbrugerrådet)
  • Troels Hauer Holmberg, Økonom
    (Indstillet af Forbrugerrådet)
  • Carsten Andersen, Vicedirektør
    (Indstillet af Forsikring & Pension)
  • Torben Groth Hansen, Kommunikationschef
    (Indstillet af InvesteringsForeningsRådet)
  • Jan Knøsgaard, Vicedirektør
    (Indstillet af Realkreditrådet)
  • Michael Budolfsen, FF-næstformand (FTF) og Ingerlise Buck, Konsulent (LO)
    (Indstillet af Akademikernes Centralorganisation, Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd)

 

Oprettet d.  26.11.2007  og sidst redigeret d.  15.02.2013