Søg
Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven afventer tilpasninger af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system og forventes at træde i kraft i 2010. Selskabsloven erstatter henholdsvis Aktieselskabsloven og Anpartsselskabsloven, og loven er for en stor dels vedkommende en videreførelse af gældende ret. Herudover indeholder loven dog også mange nyskabelser2.
Lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love3 (herefter ”følgeloven”) trådte ligeledes for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Loven indeholder konsekvensrettelser i en række love som følge af selskabsloven.
For de dele af selskabsloven og følgeloven, som ikke er trådt i kraft, gælder i overgangsperioden en række midlertidige regler, som fremgår af ikrafttrædelsesbekendtgørelserne for henholdsvis selskabsloven4 og følgeloven5. Der henvises i denne sammenhæng til den sammenstilling af de endelige og de midlertidige regler, som følger af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Vejledning om delvis ikrafttræden af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven).
Finansielle kapitalselskaber er omfattet af selskabslovgivningen. Endvidere findes der en omfattende finansiel regulering, som fastsætter en række særregler for finansielle kapitalselskaber, som går forud for den selskabsretlige lovgivning. For finansielle virksomheder er det derfor vigtigt at bemærke, at der med følgeloven er vedtaget flere undtagelser til de nyskabelser, som er blevet indført med selskabsloven. Formålet med denne artikel er at redegøre for de vigtigste af disse undtagelser.
For aktieselskaber gælder det, at den tidligere aktieselskabslovs kapitalkrav på 500.000 kr. er videreført i selskabsloven. Imidlertid er det som noget nyt indført, at kun 25 % af selskabskapitalen skal være indbetalt, med mindre selskabskapitalen indskydes helt eller delvist ved apportindskud.
Det er opretholdt med følgeloven, at der skal ske fuld indbetaling af selskabskapitalen i en finansiel virksomhed, hvorfor muligheden for delvis indbetaling af selskabskapitalen ikke finder anvendelse for finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Muligheden for delvis indbetaling af selskabskapitalen er undtaget med henblik på at sikre, at der fortsat er gennemsigtighed med finansielle virksomheders likviditet herunder kapitalens lødighed. Hensynet til gennemsigtighed er særligt vigtigt for finansielle virksomheder med henblik på at fremme tilliden til de finansielle virksomheder og markeder herunder for at bidrage til den finansielle stabilitet.
Det bemærkes, at muligheden for delvis indbetaling af selskabskapitalen for ikke-finansielle virksomheder har udskudt ikrafttræden.
Der er med selskabsloven indført mulighed for, at et kapitalselskab som udgangspunkt kan erhverve en ubegrænset andel af sine kapitalandele. Dette er en nyskabelse i forhold til den tidligere aktieselskabslov, hvorefter et aktieselskab ikke mod vederlag til eje eller pant måtte erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi af selskabets, herunder eventuelle datterselskabers, aktiebeholdning, herved oversteg 10 %.
Selskabsloven opstiller forskellige krav, der skal være opfyldt, før et kapitalselskab kan erhverve egne kapitalandele. Blandt andet kan der kun erhverves kapitalandele, der er fuldt indbetalte, og der kan kun anvendes midler, som selskabet ville kunne anvende til udbetaling af ekstraordinært udbytte.
2.1. Finansielle virksomheder
Det er vedtaget med følgeloven, at muligheden for at erhverve mere end 10 % af egne kapitalandele ikke finder anvendelse for finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Finansielle virksomheder adskiller sig fra andre virksomheder derved, at det ikke alene er investorer, der er økonomisk forbundet med virksomheden, men ligeledes indskydere, obligationsinvestorer og forsikringstagere. Ved at fastholde grænsen på 10 % er risikoen mindsket for, at en eksisterende aktionær, i forbindelse med en finansiel virksomheds opkøb af egne kapitalandele, kan opnå en kvalificeret andel - og dermed bestemmende indflydelse - i en finansiel virksomhed. Fastholdelsen af grænsen på 10 % bidrager dermed til at sikre, at finansielle kapitalselskaber fortsat er bredest muligt forankret i samfundet, og i denne forbindelse reduceres også mindretalsaktionærers risiko for at blive tvangsindløst, jf. punkt 2.2.
2.2. Ikke-finansielle virksomheder optaget til handel på et reguleret markedFor ikke-finansielle virksomheder, som er optaget til handel på et reguleret marked, er en erhvervelse af egne kapitalandele omfattet af reglerne i selskabsloven. Det vil sige, at disse virksomheder har mulighed for at erhverve en ubegrænset andel af egne kapitalandele.
Som følge af de nye regler er flagningspligten for storaktionærer i lov om værdipapirhandel m.v. blevet udvidet.
Tidligere (inden vedtagelsen af følgeloven) skulle selskaber, hvis kapitalandele var optaget til handel på et reguleret marked, offentliggøre erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele, hvis andelen oversteg eller faldt under henholdsvis 5 eller 10 % af stemmerettighederne. Da selskaberne imidlertid nu har mulighed for at erhverve en ubegrænset andel af egne kapitalandele, er flagningsreglerne blevet ændret. Således skal selskaber med Danmark som hjemland nu tillige offentliggøre, hvis andelen af egne kapitalandele overstiger eller falder under grænser på 15, 20, 25, 50 eller 90 % samt 1/3 eller 2/3 af stemmerettighederne.
Med den udvidede flagningspligt er tilvejebragt en gennemsigtighed for investorerne, som svarer til den udvidelse af reglerne, som et foretaget med selskabsloven. Oplysning til kapitalejere om et selskabs egenbeholdning af kapitalandele er blandt andet relevant i relation til tvangsindløsning af kapitalejere. Således følger det af selskabslovens § 70, stk. 1, at en kapitalejer, som ejer mere end 9/10 af kapitalandelene og stemmerettighederne i et selskab, kan tvangsindløse de øvrige kapitalejere. Imidlertid følger det af bemærkningerne til bestemmelsen, at kapitalselskabets eventuelle egne kapitalandele ikke indgår ved beregningen af ejerandelen i en indløsningssituation. Det kan således have stor betydning, hvor mange stemmerettigheder den enkelte virksomhed råder over.
Der er med selskabsloven indført mulighed for, at kapitalselskaber kan vælge frit mellem forskellige ledelsesstrukturer. Særligt for aktieselskaber adskiller de nye regler sig fra de tidligere regler i aktieselskabsloven, hvorefter et aktieselskab skulle have både en bestyrelse og en direktion. Med selskabsloven kan et kapitalselskab vælge, at det ene ledelsesorgan alene skal være et tilsynsorgan (et ”tilsynsråd”), som ansætter og fører tilsyn med direktionen, men som ellers ikke har ledelsesbeføjelser.
Det er vedtaget med følgeloven, at muligheden for at vælge mellem forskellige ledelsesstrukturer ikke finder anvendelse for finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed. Det samme er endvidere vedtaget for operatører af regulerede markeder, clearingcentraler og værdipapircentraler.
Årsagen til undtagelsen er, at finansielle virksomheder adskiller sig fra andre virksomheder derved, at bestyrelsen i kraft af reguleringen af den finansielle branche inddrages mere i det overordnede samt ”daglige” arbejde. Således har bestyrelsen en række beføjelser og pligter, som det vurderes bedst varetages af bestyrelsen - herunder eksempelvis bevilling af kreditter for pengeinstitutter.
Med henblik på at sikre, at det fortsat er de mest kvalificerede og relevante kræfter, som træffer beslutninger af større eller usædvanlig art i de finansielle virksomheder samt hos operatører af regulerede markeder, clearingcentraler eller værdipapircentraler, skal disse fortsat have både en bestyrelse og en direktion.
4.1. Vurderingsmandserklæring ved fusion, spaltning og grænseoverskridende fusion eller spaltning Selskabsloven viderefører gældende ret, hvorefter der i forbindelse med en fusion, spaltning, grænseoverskridende fusion eller grænseoverskridende spaltning skal udarbejdes en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte kapitalselskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen (vurderingsmandserklæring).
Der er imidlertid med selskabsloven indført mulighed for, at kapitalejerne i et kapitalselskab i enighed kan beslutte, at der i forbindelse med en fusion, spaltning, grænseoverskridende fusion eller grænseoverskridende spaltning ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring om kreditorernes efterfølgende stilling. Muligheden modsvares af en regel om, at kreditorerne – hvis erklæringen fravælges – har de samme rettigheder, som de ville have haft, hvis vurderingsmanden var kommet frem til, at kreditorerne ikke var tilstrækkeligt sikret efter transaktionen.
Det er vedtaget med følgeloven, at muligheden for at fravælge en vurderingsmandserklæring i forbindelse med en fusion, spaltning, grænseoverskridende fusion eller grænseoverskridende spaltning ikke finder anvendelse for finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.
En fusion eller spaltning af en finansiel virksomhed kræver efter gældende ret tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren. Tilladelsen skal sikre, at indskydernes, obligationsindehavernes, investorernes og forsikringstagernes forhold ikke forringes ved, at den overtagende virksomhed ikke har tilstrækkelig solvens eller likviditet eller ikke i øvrigt kan overholde sine forpligtelser. Da en vurderingsmandserklæring er med til at belyse de nævnte forhold, er det besluttet, at kapitalejerne ikke har mulighed for at beslutte, at udelade vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling.
Det bemærkes, at muligheden for at fravælge en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling har udskudt ikrafttræden.
4.2. Mellembalance ved spaltning og grænseoverskridende spaltning Selskabsloven viderefører gældende ret, hvorefter der i forbindelse med en spaltning eller grænseoverskridende spaltning skal udarbejdes en mellembalance, hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabernes seneste årsrapport vedrører6.
Der er imidlertid som noget nyt indført mulighed for, at udarbejdelsen af en mellembalance ved en spaltning og grænseoverskridende spaltning, hvor spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabernes seneste årsrapport vedrører, kan undlades, hvis kapitalejerne vurderer, at denne ikke er nødvendig for at træffe en beslutning på et oplyst grundlag.
Det er vedtaget med følgeloven, at muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en mellembalance i forbindelse med en spaltning eller grænseoverskridende spaltning, hvor spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabernes seneste årsrapport vedrører, ikke finder anvendelse for finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Årsagen til undtagelsen er den samme, som er beskrevet ovenfor under afsnit 4.1 vedrørende en vurderingsmandserklæring.
4.3. Spaltningsredegørelse Selskabsloven viderefører gældende ret, hvorefter der i forbindelse med en spaltning skal udarbejdes en spaltningsredegørelse, der forklarer og begrunder spaltningen.
Der er imidlertid med selskabsloven indført mulighed for, at kapitalejerne ved en spaltning kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en spaltningsredegørelse, hvis de vurderer, at denne ikke er nødvendig for at træffe en beslutning på et oplyst grundlag.
Det er vedtaget med følgeloven, at muligheden for at fravælge en spaltningsredegørelse ikke finder anvendelse for finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Der er med selskabsloven genindført mulighed for, at et kapitalselskab kan bestemme i sine vedtægter, at visse kapitalandele er uden stemmeret. Der er således indført mulighed for stemmeløse kapitalandele, og det er endvidere vedtaget, at eventuelle stemmeløse kapitalandele kun har repræsentationsret, hvis dette er vedtaget i vedtægterne.
Det følger implicit af lov om finansiel virksomhed, at der ikke kan udstedes stemmeløse kapitalandele i finansielle virksomheder. Denne regel er opretholdt også efter vedtagelsen af selskabsloven. Årsagen til reglen er, at det (fortsat) ønskes, at beslutningskompetencen i finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed beholdes i den bredest mulige ejerkreds. Forbuddet medvirker således til at forhindre, at kapitalejere, der kun ejer en mindre del af selskabskapitalen, kan dominere en finansiel virksomhed. Endvidere er forbuddet udvidet til også at omfatte realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, således at forbuddet gælder alle finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.
1) Lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)
2) For en nærmere gennemgang af baggrund for og hovedelementer i selskabsloven se bl.a. Thomas Frydenberg, Juristen nr. 9 2009, s. 259ff
3) Lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love
4) Bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010 om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven)
5) Bekendtgørelse nr. 186 af 24. februar 2010 om delvis ikrafttræden af lov om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love
6) Tilsvarende er vedtaget for fusion samt grænseoverskridende fusion, men muligheden for at fravælge mellembalancen er her begrænset til anpartsselskaber. Da en finansiel virksomhed kun kan stiftes som et aktieselskab, er reglerne herfor ikke behandlet i denne artikel.
Se artiklen i pdf
Oprettet d. 20.05.2010 og sidst redigeret d. 29.10.2010