Søg
Det viser Finanstilsynets gennemgang af institutternes halvårsregnskaber. Nedskrivningerne udgør omkring en procent af de samlede udlån og garantier, svarende til et årligt tab på to procent. Tabsprocenten er dermed fortsat lavere end det højeste historiske årsniveau på 2,5 procent, der stammer tilbage fra 1992.
De store nedskrivninger er også hovedårsagen til, at pengeinstitutterne fik et samlet underskud på 4,4, mia. kr. før skat. Den højere rentemarginal var med til at begrænse underskuddet. Nettorenteindtægterne steg med 10 mia. kr. i forhold til 1. halvår 2008. På den positive side tæller det også, at kursregulering af værdipapirer bidrog med 8 mia. kr.
Gennemgangen viser, at det store indlånsunderskud, som pengeinstitutterne har bygget op gennem de senere år, er reduceret med 10 procent i løbet af det sidste år. Indlånsunderskuddet er dog stadig på næsten 500 mia. kr.
Antallet af pengeinstitutter fortsatte med at falde. Ved udgangen af juni var der i alt 132 danske pengeinstitutter mod 138 ved årsskiftet.
Gennemgangen af regnskaberne er på institutniveau, og omfatter derfor ikke datterselskaber i form af eksempelvis realkreditvirksomhed eller udenlandske datterbanker. Realkreditselskabernes halvårsregnskaber er gennemgået separat, og også her er nedskrivningerne steget, til cirka 1,8 mia. kr. Nedskrivningerne på halvårsbasis udgør dog kun 0,07 procent af de samlede udlån.
Læs hele artiklen om pengeinstitutter her
Læs hele artiklen om realkreditselskaber her
Oprettet d. 16.09.2009 og sidst redigeret d. 03.06.2010
Vicekontorchef
Morten Harpøth
Johansen
33 55 84 34
mhj@ftnet.dk