Finanstilsynets register for teknisk grundlag

Finanstilsynet ændrer den måde, hvorpå anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed offentliggøres på tilsynets hjemmeside.

Ifølge bekendtgørelse om anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed § 4, stk. 1, er en anmeldelse offentlig tilgængelig, når den er registreret i Finanstilsynet. Dog kan visse redegørelser undtages herfra.

Tidligere har tilsynet offentliggjort indkomne anmeldelser i overskriftsform, inddelt efter selskaber.

Med den seneste anmeldelsesbekendtgørelse indførte tilsynet ensartede skemaer til brug for anmeldelser. Alle indkomne anmeldelser efter 1. januar 2007 er derfor underlagt samme formkrav.

Med det nye system offentliggøres hele den offentlige del af anmeldelsen elektronisk på tilsynets hjemmeside. Pr. d.d. offentliggøres alle anmeldelser indkommet fra og med 1. januar 2007. Herefter opdateres registeret løbende.

Det nye register over anmeldelser kan findes under: Registre og databaser - Register for teknisk grundlag.

Kontaktperson:

Jens Henrik M. Laursen

Direkte tlf.nr.:

33 55 83 98

Oprettet d.  12.06.2009  og sidst redigeret d.  09.11.2007