Udenlandske pengeinstitutter i Danmark

Finanstilsynet modtager et stigende antal henvendelser vedrørende udenlandske pengeinstitutter i Danmark og om eventuelle risici ved at oprette konti i udenlandske pengeinstitutter.

Der spørges bl.a. om, hvordan kunderne er dækket ved et pengeinstituts konkurs.

Alle danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforeninger er dækket af Garantifonden for indskydere og investorer.

For navnenoterede indskud i pengeinstitutter dækkes i tilfælde af konkurs indtil kr. 300.000,- pr. indskyder.

Udenlandske pengeinstitutter har mulighed for at tilslutte sig dækningen i Garantifonden for indskydere og investorer som supplement til den dækning, der ydes af garantiordningen i hjemlandet.

Denne mulighed er benyttet af Skandiabanken AB, Svenska Handelsbanken AB, Swedbank AB, ABN AMRO Bank N.V., Kaupthing Bank og Northern Rock plc.

I denne forbindelse skal Finanstilsynet henlede opmærksomheden på Garantifonden for indskydere og investorers hjemmeside www.garantifonden.dk


Kontaktperson:

kontorchef Annette Bjaaland Andersen

Direkte tlf.nr.:

33 55 82 30

 

Oprettet d.  24.07.2003  og sidst redigeret d.  28.06.2007