Finanstilsynet.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra Finanstilsynet.dk igen.
Søg
Alle nyansatte medarbejdere i Finanstilsynet skal i forbindelse med deres ansættelse oplyse navnet på deres pengeinstitut samt eventuelle lån i og sikkerhedsstillelse over for finansielle virksomheder til Finanstilsynets sekretariat.Stk. 2. Realkreditlån samt garantier for realkreditlån er ikke omfattet af indberetningspligten.
Alle ansatte, bortset fra direktøren, vicedirektørerne og kontorcheferne, skal inden 2 uger indberette lån indgået med og sikkerhedsstillelse over for finansielle virksomheder til administrationschefen.Stk. 2. Vicedirektørerne og kontorcheferne skal inden 2 uger indberette lån indgået med og sikkerhedsstillelse over for finansielle virksomheder til Finanstilsynets direktør.Stk. 3. Realkreditlån samt garantier for realkreditlån er ikke omfattet af indberetningspligten.
Med indberetningen i medfør af § 20, stk. 2, skal følge kopi af lånedokumentet eller dokumentet vedrørende sikkerhedsstillelsen.
De i medfør af § 20, stk. 1, indberettede lån og sikkerhedsstillelser kan anses for godkendt, medmindre administrationschefen senest 5 arbejdsdage efter indberetningen kommer med bemærkninger til lånet eller sikkerhedsstillelsen. Godkendelse kan nægtes, hvis lånet eller sikkerhedsstillelsen vedrører en finansiel virksomhed, som den ansatte fører tilsyn med eller på anden måde har væsentlig tilknytning til i det daglige arbejde. Godkendelse vil endvidere kunne nægtes, hvis lånet eller sikkerhedsstillelsen har en sådan størrelse, at det ikke står i rimeligt forhold til den ansattes indkomstforhold m.m.Stk. 2. De i medfør af § 20, stk. 2, indberettede lån og sikkerhedsstillelser skal senest 5 arbejdsdage efter indberetningen godkendes eller nægtes godkendt af Finanstilsynets direktør. Godkendelse kan nægtes, hvis lånet eller sikkerhedsstillelsen ikke er indgået på markedsvilkår. Godkendelse eller nægtelse af godkendelse sker ved direktørens påtegning af indberetningen.
§§ 19-22 finder tilsvarende anvendelse på lån og sikkerhedsstillelser indgået med virksomheder under tilsyn efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og lov om værdipapirhandel m.v.
Der kan gives bindende forhåndstilsagn om, hvorvidt et lån eller en sikkerhedsstillelse vil kunne godkendes. Sådanne ansøgninger skal også besvares inden for den i § 22, stk. 1 og 2, nævnte frist på 5 arbejdsdage
Oprettet d. 23.07.2003 og sidst redigeret d. 03.05.2010