Praktiske oplysninger i relation til storaktionærreglernes anvendelse og brug af Finanstilsynets web-portal

Formular

Finanstilsynet skal hermed henlede opmærksomheden på § 15 i bekendtgørelse om storaktionærer. Heraf følger, at oplysningerne til Finanstilsynet skal indsendes på formular, som optrykt i bilag til bekendtgørelsen.

Formularen findes i elektronisk version fra denne side

Fax, e-mail, post eller lignende

Finanstilsynet skal gøre opmærksom på, at indberetning af storaktionærmeddelelser alene kan ske i overensstemmelse med ovenstående regler, når indberetningen sker elektronisk via Finanstilsynets web-portal. Dette betyder, at Finanstilsynet ikke anser storaktionærmeddelelser, der sendt med fax, e-mail, alm. post, bud eller lignende, som indberettet.

Samtidighed

Finanstilsynet har konstateret, at en række storaktionærmeddelelser ikke bliver sendt samtidig til Finanstilsynet og det udstedende selskab.

Det følger af § 29 stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at en storaktionær hurtigst muligt skal give meddelelse til selskabet om besiddelser af aktier i dette. Samtidig med meddelelsen skal den pågældende indsende oplysningerne til selskabet.

Tilsynet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at Finanstilsynets web-portal giver mulighed for, at meddelelse til selskabet og registrering af oplysninger hos Finanstilsynet kan synkroniseres. I praksis skal denne synkronisering ske ved, at storaktionæren fastsætter det tidspunkt, hvor registreringen af storaktionærmeddelelsen skal ske i systemet.

Eksempel

Storaktionær SA erhverver en aktiepost kl. 10.00. SA ønsker at give meddelelse til selskabet om erhvervelsen kl. 12.00 samme dag. SA udfylder derfor standardformular, som findes på Finanstilsynets web-portal. SA logger kl. 11.00 på Finanstilsynets web-portal med sin Digitale Signatur og up-loader standardformularen som en vedhæftet fil. SA sætter registreringstidspunktet til 12.00. SA sikrer, at selskabet får meddelelsen kl. 12.00.

Storaktionæren har mulighed for efterfølgende at redigere eller slette en indberetning, indtil det angivne tidspunkt for registrering er nået.

Oprettet d.  24.07.2003  og sidst redigeret d.  01.07.2011